Så smuttede vi ud i skoven igen. Denne gang med lidt opgraderet udstyr og en genial plan om at være vågen før grønspætterne.
Vi tog tidligt afsted, fordi Ole mente at rigtige fuglekiggere vågner tidligt. Men, da ingen af os er morgen-mennesker, så blev vi enige om at klokken 10 var tidligt nok. Jeg var ikke helt vågen, men nok til ikke at være morgensur da Ole dukkede op.
Der var ikke så meget liv i skoven, som vi har oplevet senere på dagen. Vi så en sumpmejse. Jeg var i tvivl om det var sumpmejse eller fyrremejse, men det er nemmere at se på et foto. De to arter kan være næsten ens. Fyrremejsen har ofte en større hagesmæk, men ikke altid. Det nemmeste er derfor at kigge på om de sorte fjer på hovedet har en sort-blålig, skinnende farve (= sumpmejse) eller en mat, sort-brun farve (=fyrremejse). Den mest almindelige her i midtjylland er sumpmejsen.
Vi kiggede en del på spættehuller i træerne og planen for næste gang er at undersøge dem grundigere og at finde flere, selvfølgelig.
Vi fik ikke øje på spætterne denne gang, men det var en flot tur og der er altid noget at se…
Vi fandt flere træer, som vi vil holde øje med – næste gang.
Vi tog hjem ved 1-2 tiden, da Ole skulle nå noget andet. Jeg valgte dog at tage ud i skoven igen, for at spise min eftermiddagsmad ude i vejret.
Jeg lagde mærke til at fugle og geder var mere vågne omkring klokken 3 denne dag (måske fordi der var varmere?), men det kan nok stadig være en god idé at se skoven på flere tidspunkter.
Vi fik besøg af vor kære ven skovskaden, som nærmest stalkede os – måske den håbede at vi ville tabe maden?
Marie. Den. 23. maj 2022