Beskrivelse:

Djævelsbid er en 25-60 cm høj, dunhåret plante med aflange blade og blålilla blomster i næsten kuglerunde hoveder. Blomsterne findes også i  en lyserød og hvid variant. Den blomstrer fra august til langt ind i efteråret og er en vigtig nektarplante for bier, sommerfugle og svirrefluer. Djævelsbid er værtsplante for  sommerfuglen Hedepletvinge, der dog ikke er registreret i Midtjylland siden 2012.

Djævelsbid er forholdsvis almindelig i store dele af Jylland og forekommer ellers hist og her. Den er dog vigende på grund af manglende voksesteder, tilgroning og  opdyrkning. Den vokser i moser, enge, på skrænter, overdrev og kratskov. 

Det gamle sagn fortæller,

at Djævelen brugte denne trolddomsplante til noget ondt. Heldigvis blev han stoppet af jomfru Maria. Det fik Djævlen til at bide plantens rod af som hævn.. og sådan fik planten sit navn.

Djævelsbid blev brugt til at farve uld.

Man har mest brugt de unge grønne blade, lagt i blød i urin eller i saft fra sure frugter. Nogle gange skulle ulden farves og tørres i flere omgange, før det til sidst fik den ønskede gulgrønne farve.
Her er farven på noget uldgarn, som f.eks. kunne strikkes til en barsk vikings tøj:

De tørrede blomsterhoveder blev brugt til at lave en blå farve. Saften var blå, men ulden blev lys gråviolet eller svagt rødlig. Efter en god sommer var den falmet til den farve et gråt får havde haft. Altså, et stort arbejde for at vende tilbage til udgangspunktet.
Her kan du se Djævelsbid ”blå” uld:

Djævelsbid i traditionel medicin.

I middelalderen troede man, at Djævelsbids rod kunne beskytte mod onde ånder. Man bar den på sig, for aldrig at komme til skade og lagde den under hovedpuden mod mareridt.

Alle dele af planten blev brugt mod hud-, åndedræts- og fordøjelsesproblemer. Den har antiinflammatoriske egenskaber og blev brugt til at mindske smerte og hævelse.

Plantens frøhoveder blev også brugt til at behandle Scabies (det, som på dansk kaldes fnat). Plantens engelske navn, Devil’s-Bit Scabious, fik den fra denne egenskab.

Djævelsbid-te (rimer på en dum idé)

Du kan også opleve Djævelsbids farve og smag, ved at lave en kop te af et par grønne blade (som hakkes fint eller kvadres lidt).
Teen drikkes på eget ansvar. Smagen falder ned på to ud af fem stjerner. Trolddomsdrikken får snottet til at løbe og den er også vanddrivende. Det virkeligt fortryllende er ikke at lave te af Djævelsbid, men at hilse på planten ude i naturen, hvor den gerne venter på du kommer forbi – og, så “nøjes” med at drikke vand… 😊

I moderne tid er Djævelsbid et populært valg til vilde blomsterhaver og enge. Den er let at dyrke og er velegnet til tørre, sandede jorder. Djævelsbid er en værdifuld tilføjelse til ethvert økosystem.

Djævelsbids ambassadør: