Denne anden gang var en lidt kortere tur, og vi var to på tur. Ole havde sit kamera med og jeg havde fuglekikkert og grønspætte-scanner… øh, herfra bliver det nørdet.
Jeg havde hjemmefra målt på lydene fra forskellige grønspætter og fundet ud af at de reelt kun har én lyd. Der er ingen variation ligesom hos f.eks. solsorte, som kan lyde helt anderledes i forskellige dele af landet (eller verden). Grønspættens spiserør er ikke fleksibelt, så der er kun mulighed for at ramme tæt på 3951 Hertz eller h7 på et piano. Ikke sådan at grønspætten synger rent eller kan spille piano. Den bliver aldrig et hit i fuglenes melodi grand prix.
Min idé var at filtrere lydene fra skoven og høre dem gennem nogle hørebøffer. Jeg havde bygget små omni-mikrofoner ind i et lille rør og sorteret nogle frekvenser fra i min optager + testet det i min have.
Jeg fandt ud af at det blæste mere i Undallslund end i min have og der var mere lyd fra vejen i nærheden. Jeg skulle nok bygge videre på min “scanner” og finde mig et par lukkede høretelefoner, men ellers en god start.
Vi fik ikke øje på grønspætterne på denne korte tur, men vi var heldige på andre måder.
Først var der vores møde med skovskaden, som vi nærmest fulgte – eller den fulgte os..?
Ja, den endte med at være nysgerrig. Den hoppede rundt på en gren nær os og tittede frem, kiggede og gemte sig bag grenen. Ole tog et par fotos – selvom det var en svær opgave.
De har ikke opdaget mig endnu.
– Skovskaden
Når bare jeg gemmer mig bag den her gren – så er jeg usynlig.
– Skovskaden
Vi fik også selskab af spætmejserne – meget tæt på. Vi glemte helt at tage fotos først. De var så fine og livlige.
Dagen efter var jeg afsted til Repair Café på biblioteket, hvor jeg fik startet på en akvarel af skovskaden. Jeg ville se om Oles fotos og min hukommelse var den samme fugl. Hvis nu jeg malede den før han sendte sine fotos – så kunne jeg jo sammenligne…
Marie (grønspætte) Holdt, på tur den 2. maj, 2022.